Retningslinier for skønsmæssig regulering af handicap.
(EGA handicapsystemet § 13)
Det er Handicapkomiteens opgave at sikre, at det til enhver tid registret handicap ligger tæt så på spillerens reelle spillestyrke som muligt.
Hvis systemets normale reguleringsmetoder ikke fører til korrekt handicap for spilleren, kan Komiteen eventuelt foretage en skønsmæssig regulering.
En eventuel skønsmæssig kan dog først gennemføres efter den berørte spiller er orienteret herom, og har haft lejlighed til at udtale sig om den påtænkte regulering.
NEDREGULERING:
Skønsmæssig nedregulering kan finde sted såvel på Komiteens initiativ som efter anmodning fra en spiller.
Anmodningen skal være skriftlig og begrundet.
Skønsmæssig nedregulering til handicap <4,5 skal godkendes af DGU.
Følgende faktorer kan indikere et for højt handicap: Ekstraordinært høje scores (>44 point) og/eller hyppigt spil til neutral zone eller bedre i tællende turneringer, evt. kombineret med få eller ingen indleverede scores fra private runder.
Komiteen kan dog efter omstændighederne anlægge et mere frit men begrundet skøn.
Er der registreret mere end 10 tællende scores over en 12 måneders periode, vil der normalt ikke være behov for en skønsmæssig regulering.
OPREGULERING:
Skønsmæssig opregulering vil normalt kun finde sted efter anmodning fra en spiller.
Anmodningen skal være skriftlig og begrundet.
Skønsmæssig opregulering af spillere i gruppe 1,2 og 3 (hcp <18,5) skal godkendes af DGU.
Følgende elementer vil normalt indgå i Komiteens overvejelser: Spillerens handicaphistorik, samt minimum yderligere 5 tællende scores fra turnerings- og/eller EDS runder, spillet efter at anmodningen er fremsendt.
Der skal dog i alt være registreret mindst 10 tællende scores indenfor de seneste 12 måneder.
Har en spiller indenfor de seneste 12 måneders periode spillet til neutral zone eller bedre vil opregulering normalt ikke imødekommes.
Der skal være en klar afvigelse i spillestyrke i forhold til gældende handicap.
I særlige tilfælde som f.eks. ved sygdom eller ulykkestilfælde kan Komiteen se bort fra ovennævnte normale fremgangsmåde, og træffe afgørelse efter mere frit men begrundet skøn.
Opregulering vil maksimalt kunne ske til hcp. 36, men vil i praksis ske til et niveau, der indebærer, at 1 til 2 af de runder, der indgår i vurderingsgrundlaget, er spillet til aktuel neutral zone, forudsat det nye handicap havde været gældende.
Tollund, juni 2009.